En hjertestarter redder liv!

En hjertestarter redder liv og på Hvidsten Kro er vi med i det landsdækkende hjertestarternetværk og er på den måde med til at skabe trygge rammer for både områdets beboere samt kroens mange besøgende.

Placering ved kroen
Vores hjertestarter kan findes ved at følge bygningen 100 meter fra den gammeldags vandpumpe. Den sidder på højre side under halvtaget.
 
Hvad er en hjertestarter?
En hjertestarter er et apparat, der kan "genstarte" hjertet efter et hjertestop ved at give et eller flere elektriske stød gennem brystkassen.
 
Når en person får hjertestop, begynder en kamp mod uret. De første minutter er livsvigtige. Og mange menneskeliv kan reddes, hvis du udnytter minutterne rigtigt: Ringer 1-1-2, starter hjertelungeredning og får hentet en hjertestarter.
 
Chancen for succesfuld hjertestart falder med ca 10 procent pr. minut, så det vigtigste er, at du gør noget. Uden hjælp overlever personen ikke.
 
Hele vejen gennem processen fortæller hjertestarteren, hvad du skal gøre. For eksempel hvordan du sætter elektroderne rigtigt på, hvornår den tilskadekomne må berøres, og om du skal trykke på den knap, der udløser stødet.
 
Mere oplysning
www.hjertestarter.dk kan du se alle de tilmeldte hjertestartere i det landsdækkende netværk.
 
Når du klikker på hver enkelt hjertestarter, har du mulighed for at se, hvor i eller omkring bygningen, at den pågældende hjertestarter er placeret.
 
 
   
  skilt
 
Bordbestilling
8647 7022
  Hvidsten Kro  ♦  Mariagervej 450, Hvidsten  ♥  8981 Spentrup  ♣  Telefon 8647 7022